1. Godt namn er meir verdt ¬enn stor rikdom;å vera avhalden ¬er betre enn sølv og gull.
2. Rike og fattige møtest,Herren har skapt dei alle.
3. Den kloke ser ulukka koma ¬og gøymer seg,dei godtrune går på og ¬må bøta.
4. Den løn som gudsfrykt ¬og audmykt gjev,er rikdom og ære og liv.
5. På vegen der dei svikefulle går, ¬er klunger og snarer,den som vil berga livet, ¬held seg borte frå dei.
6. Lær guten den vegen ¬han skal gå,så vik han ikkje av ¬når han vert gamal.
7. Rikmenn rår over fattige,den som låner, må træla ¬for den som gjev lån.
8. Den som sår urett, ¬haustar vondskap,riset han brukar i sinne, ¬tek slutt.
9. Velsigning får den ¬som er god mot andre,for han deler sitt brød ¬med dei fattige.
10. Jag spottaren ut, ¬så går tretta med,og den skamlause striden ¬får ein ende.
11. Herren elskar ¬dei som har eit reint hjarta,den som talar med velvilje, ¬får kongen til ven.
12. Herrens augo vaktar ¬den som har kunnskap,men svikarens ord ¬gjer han maktlause.
13. Den late seier: ¬«Det er ei løve der ute,ho kunne drepa meg ¬midt på gata!»
14. Munnen til framand kvinne ¬er ei djup grav,den Herren er harm på, ¬fell nedi.
15. Vitløyse høyrer ungguten til,men tukteriset ¬driv henne bort.