12. Deira hjarto var tyngde ¬av møde;dei snåva, ¬og det var ingen som hjelpte.
13. Då ropa dei i si naud ¬til Herren,og han frelste dei ut ¬or trengslene.
14. Han førte dei ut ¬or stummande mørkerog sleit deira lekkjer sund.
15. Dei skal takka Herren ¬for hans miskunn,at han gjer under ¬for menneska,
16. at han sprengjer bronseportarog slår jernbommar sund.
17. Somme vart dårar ¬ved si syndige ferd,dei laut lida ¬for sine misgjerningar.
18. Alle slag mat baud dei imot,dei kom heilt til dødens portar.
19. Då ropa dei i si naud ¬til Herrren,og han frelste dei ut ¬or trengslene.
20. Han sende sitt ord og lækte deiog fria dei frå grava.
21. Dei skal takka Herren ¬for hans miskunn,at han gjer under for menneska.
22. Dei skal bera fram takkofferog fortelja med fryd ¬om hans gjerningar.
23. Somme fór ut på havet ¬med skip,dreiv handel på store hav.
24. Dei fekk sjå ¬Herrens gjerningar,hans underverk ute på djupet.
25. Han baud, og det bles opp ¬til uver,havsens bylgjer gjekk høge.
26. Dei steig mot himmelen, ¬sokk i djupet,så folk miste motet i nauda.
27. Dei tumla og raga som drukne,var heilt frå sans og samling.
28. Då ropa dei i si naud ¬til Herren,og han førte dei ut ¬or trengslene.