34. og desse sa: «Herren er sanneleg oppstaden og har synt seg for Simon.»
35. Då fortalde dei to om det som hadde hendt på vegen, og korleis dei hadde kjent han att då han braut brødet.
36. Medan dei tala om dette, stod Jesus midt imellom dei og sa: «Fred vere med dykk!»
37. Dei stokk til og vart redde, for dei trudde det var ei ånd dei såg.
38. Men han sa til dei: «Kvifor er de så redde, og kvifor vaknar det tvil i dykk?
39. Sjå hendene og føtene mine; det er eg. Ta på meg og sjå! Ei ånd har ikkje kjøt og bein, som de ser at eg har.»
40. Så synte han dei hendene og føtene sine.
41. Då dei endå ikkje kunne tru for glede, men berre undra seg, sa han: «Har de noko etande her?»