1. Blås i horn på Sion,lyft hærrop ¬på mitt heilage fjell,så alle i landet skjelv av redsle.For Herrens dag er nær, ¬han kjem,
2. ein dag med mørker og dimme,ein dag med skyer og skodd.Det kjem eit stort ¬og mektig folkog breier seg ¬som morgonroden på fjellet.Det har aldri hatt sin likeog skal heller ikkje få detfrå ætt til ætt i alle år.
3. Framføre det et elden opp,og bakom sleikjer logen.Framføre er landet ¬som hagen i Eden,og bakom ¬ligg ei livlaus øydemark;ingen bergar seg unna.
4. Som hestar er folket å sjå til,som hingstar fer dei fram.
5. Dei tråvar over åsryggeneliksom larmande vogner,lik eld som sprakar i halmen,lik ein veldig hær ¬som er budd til strid.
6. Folkeslag skjelv for dei,kvart andlet er eldande raudt.
7. Som krigarar rusar dei fram,som stridsmenn ¬stormar dei murar.Kvar ein går strake vegenog bøyer ikkje av frå stigen.
8. Ingen trengjer ¬den andre bort,kvar mann held sin plass.Dei rusar fram ¬mellom kastespydog lèt seg ikkje stogga.
9. Dei fer inn i byen,dei stormar opp på muren,dei trengjer inn i husa.Gjennom vindauga går dei ¬som tjuvar.