12. Dei skal gje Herren ære,forkynna hans pris ¬på øyar og strender.
13. Herren dreg ut som ei kjempe;han eggjar sin stridshug ¬som ein krigar,lèt hærropet ljomaog viser sin styrke på fiendane:
14. I lange tider ¬har eg halde meg i ro,eg har tagt og tøymt meg sjølv.No skrik eg ¬som ei fødande kvinne,eg frøser og syp etter anden.
15. Eg vil gjera fjell og haugar audeog svi av alt grønt på dei.Elvar vil eg gjera til turt land,og myrar vil eg leggja turre.
16. Blinde vil eg førapå ein veg dei ikkje kjenner,på ukjende stigar vil ¬eg leia dei.Mørkret framføre dei ¬vil eg gjera til ljosog ulendt mark til slette.Dette er det eg vil gjera,og ingen ting skal vera ugjort.
17. Med skam må dei vika attende,dei som lit på gudebilete,dei som seier til støypte bilete:«De er våre gudar.»
18. Høyr, de døve!Lyft augo og sjå, de blinde!
19. Kven er blind, ¬om ikkje min tenar,og døv som mitt sendebod?Kven er blind som min venog døv som Herrens tenar?
20. Mangt har du sett,men du ansar det ikkje;du har opne øyro, ¬men høyrer ikkje.
21. Herren ville for si ¬rettferd skuldgjera lova stor og herleg.
22. Men folket er herja og plyndra,alle er bundne i fangehol,i fengsel ligg dei bortgøymde.Dei vart til hærfang, ¬og ingen berga dei,til rov, ¬og ingen sa: «Gjev det att!»
23. Kven av dykk vil høyra ¬på dette,lyda etter frå denne stund?