17. Tusen skal fly ¬når ein einaste trugar,for trugsmål frå fem ¬skal de røma,til berre ein leivning er att,som eit samlingsmerke ¬på ein fjelltopp,som ei merkestong på ¬ein haug.
18. Men Herren stundar etter ¬å vera dykk nådig;difor reiser han seg ¬og vil visa dykk miskunn.For Herren er rettens Gud.Sæle er alle som ventar på han!
19. Ja, du folk som bur på Sion, i Jerusalem, du skal ikkje gråta meir! Herren vil vera nådig mot deg når du ropar til han. Så snart han høyrer det, svarar han deg.
20. Han vil nok gje dykk trengsle, med lite brød og vatn. Men vegvisarane dine skal ikkje lenger halda seg løynde. Augo dine skal få sjå dei som syner deg veg,
21. og når de vik av til høgre eller venstre, skal øyro dine høyra det ordet bak deg: «Dette er vegen, gå på den!»
22. Då skal du halda dei for ureine, dei sølvkledde gudebileta dine og dei gullkledde støypebileta dine. Du skal slengja dei bort som skitne filler. «Ut med dykk!» skal du seia.
23. Då skal Herren gje regn til kornet du sår i åkeren, og brød av grøda som jorda ber, og det skal ha både saft og kraft. Den dagen skal feet ditt beita på vide marker.
24. Oksane og esla som arbeider på åkeren, får eta salta blandingsfôr som vert kasta fram med skuffel og greip.
25. På alle høge fjell og alle store haugar skal det vera rennande bekker, på den store drapsdagen, når tårna fell.
26. Månen skal lysa som sola, og solljoset skal verta sju gonger så sterkt – som ljoset for sju dagar, når Herren lækjer den skaden folket hans har fått, og fetlar det djupe såret deira.
27. Sjå, langt bortanfrå ¬kjem Herrenmed brennande vreide, ¬i alt sitt velde.Hans lipper dirrar av harme,hans tunge er ¬som øydande eld.
28. Hans pust ¬er lik ei fløymande elvsom når heilt opp til halsen.Han legg eit tyningsåk ¬på folkeslaga,eit villføringsbeisel ¬i munnen på folka.
29. Då skal de syngjasom den natt ¬då høgtida vert innvigd,de skal jubla av gledesom når de går med fløytespeltil Israels Berg på Herrens fjell.
30. Si mektige røyst ¬lèt Herren ljomaog syner korleis ¬hans arm slår nedmed brennande vreide ¬og øydande eld,med storm og styrtregn ¬og kraftig hagl.
31. Ja, Assur skal skjelva av redslenår Herrens røyst lyder,når han slår med staven.
32. Kvar gong Herren ¬gjev han eit slagmed sin tuktande stokk,skjer det til trommelåt ¬og lyreklang.I striden svingar han sin armog kjempar imot han.