15. Så sa Herren Gud,Israels Heilage:«Vender de om ¬og held dykk i ro,skal de verta frelste.I stilla og tillitskal dykkar styrke vera.»Men de ville ikkje.
16. De sa: ¬«Nei, med hestar vil vi fara,»– ja, de skal så visst få fara!«og med snøgge vogner ¬vil vi køyra.»Ja, snøgge er dei ¬som forfylgjer dykk!
17. Tusen skal fly ¬når ein einaste trugar,for trugsmål frå fem ¬skal de røma,til berre ein leivning er att,som eit samlingsmerke ¬på ein fjelltopp,som ei merkestong på ¬ein haug.
18. Men Herren stundar etter ¬å vera dykk nådig;difor reiser han seg ¬og vil visa dykk miskunn.For Herren er rettens Gud.Sæle er alle som ventar på han!
19. Ja, du folk som bur på Sion, i Jerusalem, du skal ikkje gråta meir! Herren vil vera nådig mot deg når du ropar til han. Så snart han høyrer det, svarar han deg.