22. Og så skal de vera mitt folk,og eg vil vera dykkar Gud.
23. No bryt harmen ut ¬som eit Herrens ver,ein rykande storm fer av stad,han kjem i kvervlar ¬mot hovuda ¬på dei gudlause.
24. Herrens brennande vreide ¬legg seg ikkjefør han har sett i verk ¬og fullførtdet han hadde tenkt å gjera.Til sist, i dagar som kjem,skal de skjøna dette.