18. I dei dagane skal Juda-ætta gå i lag med Israels-ætta, og saman skal dei koma frå eit land i nord til det landet eg gav fedrane dykkar til odel og eige.
19. Eg sa: Kor høgt eg ville ¬setja deg mellom søner!Eg ville gje deg eit herleg land,den fagraste arv mellom folka.Eg tenkte de ville kalla meg farog aldri venda dykk ¬bort frå meg.
20. Men liksom ei kvinne ¬er trulaus mot venen sin,var du trulaus mot meg, ¬du Israels ætt,lyder ordet frå Herren.
21. Høyr, det lyder gråt ¬på dei snaue høgdene,audmjuke bøner ¬frå Israels-folket;for dei har gått på vonde vegar,dei har gløymt Herren sin Gud.
22. Snu om, de fråfalne søner,så skal eg lækja dykkar fråfall.«Sjå her, vi kjem til deg,for du er Herren vår Gud.
23. Det er lygn og svik, ¬det som hender på haugane,det ville ståket på fjella.Sanneleg, ¬berre hjå Herren vår Guder det frelse for Israel.