12. Og Herren sa til meg: «Stå opp og skunda deg ned herifrå! Folket ditt, som du førte ut or Egypt, har bore seg ille åt. Dei har vore snare til å vika av frå den vegen eg baud dei å gå. Dei har støypt seg eit gudebilete.
13. Eg har sett kor stridlyndt det er, dette folket,» sa Herren.
14. «Lat meg vera i fred, så vil eg gjera ende på dei og stryka ut namnet deira under himmelen. Og eg vil gjera deg til eit folk som er større og sterkare enn dei.»
15. Så snudde eg meg og gjekk ned av fjellet, som stod i ljos loge, og dei to pakttavlene hadde eg i hendene.
16. Då fekk eg sjå at de hadde synda mot Herren dykkar Gud og laga dykk ein støypt kalv. De hadde vore snare til å vika av frå den vegen Herren hadde sagt de skulle gå.
17. Og eg tok dei to tavlene som eg hadde i hendene, kasta dei frå meg og slo dei sund, medan de stod og såg på.
18. Så bøygde eg meg til jorda for Herren, liksom førre gongen. Og i førti dagar og førti netter smaka eg korkje mat eller drikke, fordi de hadde synda så grovt og gjort det som vondt var i Herrens augo, og såleis eggja han til harme.