1. For vi veit at om vår lekams jordiske hus vert nedrive, så har vi i himmelen ein bygning som er av Gud, eit evig hus som ikkje er gjort med hender.
2. Medan vi er her, sukkar og lengtar vi etter å verta overkledde med vår bustad frå himmelen.
3. For når vi er kledde i den, skal vi ikkje verta ståande nakne.
4. Så lenge vi er i vårt jordiske telt, sukkar vi under børa. For vi vil ikkje verta avkledde, men overkledde, så det døyelege kan verta gløypt av livet.
5. Den som har gjort oss budde til dette, er Gud, som har gjeve oss Anden til pant.
6. Difor er vi alltid frimodige, endå vi veit at så lenge vi er heime i lekamen, er vi borte frå Herren.
7. For vi ferdast i tru, ikkje i syn.