15. Når en mann har to hustruer, en som han elsker, og en som han ikke synes om, og han får sønner med dem begge, både med den han elsker og med den han ikke synes om, og den førstefødte er sønn til den han ikke synes om,
16. da skal han, når han skifter det han eier mellom sine sønner, ikke ha lov til å la sønnen til den han elsker, få førstefødselsretten fremfor sønnen til den han ikke synes om, han som er den førstefødte.
17. Men han skal kjennes ved den førstefødte, sønnen til den han ikke synes om. Og han skal gi ham dobbel del av alt det han eier. For han er den første frukt av hans kraft, og det er han som har førstefødselsretten.
18. Når en mann har en ustyrlig og gjenstridig sønn, som ikke vil lyde sin far og mor, og som er ulydig mot dem selv om de tukter ham,
19. da skal hans far og mor ta og føre ham ut til de eldste i byen, til byens port.
20. Og de skal si til de eldste i byen: Denne sønnen vår er ustyrlig og gjenstridig. Han vil ikke lyde oss, han er ødsel og drikkfeldig.
21. Da skal alle mennene i hans by steine ham til døde. Slik skal du utrydde det onde hos deg, og hele Israel skal høre det og frykte.
22. Når en mann har en synd på seg som fortjener døden, og han blir henrettet og deretter hengt på et tre,
23. da skal hans døde kropp ikke bli natten over på treet, men du skal begrave ham samme dag. For forbannet av Gud er den som blir hengt. Og du skal ikke gjøre ditt land urent, det som Herren din Gud gir deg til arv.