10. fordi den ikke stengte døren til min mors liv og skjulte møie for mine øine.
11. Hvorfor døde jeg ikke i mors liv? Hvorfor utåndet jeg ikke straks i fødselsstunden?
12. Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
13. For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro -
14. sammen med konger og jordens styrere, som bygget sig ruiner,
15. eller med fyrster som eide gull, som fylte sine hus med sølv;
16. eller jeg var nu ikke til, likesom et nedgravd, ufullbåret foster, lik barn som aldri så lyset.
17. Der har de ugudelige holdt op å rase, og der hviler de trette.
18. Der har alle fanger ro, de hører ikke driverens røst.
19. Liten og stor er der like, og trælen er fri for sin herre.