1. Se, en Dag kommer for Herren og dit Bytte skal deles i din Midte.
2. Og jeg vil sanke alle Hedningefolkene imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages og Husene plyndres og Kvinderne skændes; og Halvdelen af Staden skal gaa ud i Landflytighed, men det overblevne af Folket skal ikke udryddes af Staden.
3. Og Herren skal drage ud og stride imod disse Hedningefolk som den Dag, da han stred paa Krigens Dag.
4. Og hans Føndder skulle paa den Dag staa paa Oliebjerget, som er lige over for Jerusalem imod Østen, og Oliebjerget skal revne fra dets Midte af i Øst og Vest, saa der bliver en saare stor Dal, og Halvdelen af Bjerget skal vige imod Nord, og dets anden Halvdel irnod Syd.
5. Og I skulle fly til mine Bjerges Dal, thi Bjergdalen skal naa til Azal, og I skulle fly, ligesom I flyede for Jordskælvet i Judas Konge Ussias's Dage; og Herren min Gud skal komme, alle hellige med dig!
6. Og det skal ske paa den Dag, at der intet Lys skal være, de prægtige Himmellys skulle fordunkles.
7. Og der skal være een Dag, den skal være kendt af Herren, der skal ikke være Dag og ikke Nat, og det skal ske imod Aftens Tid, at der skal blive Lys.