3. Min Sjæl begærer, ja længes efter Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kød raabe med Fryd til den levende Gud.
4. Ja Spurven har fundet et Hus og Svalen sin Rede, hvor den har lagt sine Unger: Dine Altre, Herre Zebaoth, min Konge og min Gud!
5. Salige ere de, som bo i dit Hus, de skulle endnu love dig.
6. Saligt er det Menneske, hvis Styrke er i dig, og i hvis Hjerte de rette Veje ere.