37. Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
38. Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
39. Og han kom i Hu, at de vare Kød, at Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
40. Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
41. Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
42. De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
43. da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
44. da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
45. og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
46. og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
47. han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
48. og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
49. han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
50. bo han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
51. og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte
52. men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
53. og han ledede dem tryggelig, at de ikke frygtede; men Havet skjulte deres Fjender.