3. Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
4. Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; Jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. Sela.
5. Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
6. Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
7. Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
8. Vil da Herren forkaste i al Evighed og; ikke vedblive at være naadig mere?