1. Til Sangmesteren; til "Lillierne" af David.
2. Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3. Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4. Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5. Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6. Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7. Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8. Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.