18. Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
19. Du opfór i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!
20. Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela.
21. Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.
22. Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.
23. Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,
24. paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.
25. Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.
26. Foran gik Sangerne, bagefter de, som legede paa Strengeleg, midt imellem Pigerne, som sloge paa Tromme.
27. Lover Gud i Forsamlingerne; lover Herren, I, som ere af Israels Kilde!
28. Der er Benjamin, den lille, der herskede over dem, Judas Fyrster, som stenede dem, Sebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
29. Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o, Gud! det, du har gjort os.
30. Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave.