1. Til Sangmesteren; "fordærv ikke"; af David; "et gyldent Smykke"; der Saul sendte hen, og de toge Vare paa Huset for at han ham ihjel.
2. Min Gud! fri mig fra mine Fjender, sæt mig paa et højt Sted imod dem, som staa op imod mig.
3. Fri mig fra dem, som gøre Uret, og frels mig fra blodgerribe Mænd!
4. Thi se, de lure efter min Sjæl, de stærke holde sammen imod mig, uden min Overtrædelse og uden min Synd, o Herre!
5. Uden min Skyld storme de frem og stille sig op; vaagn op at møde mig og se til!
6. Ja, du, Herre, Gud Zebaoth! Israels Gud, vaagn op at hjemsøge alle Hedningerne! vær ingen naadig af alle de troløse Niddinger! Sela.
7. De komme igen imod Aftenen, de tude som Hunde og løbe omkring i Staden.
8. Se, de udgyde Ord af deres Mund, der er Sværd paa deres Læber; thi "hvo hører det?"
9. Men du, Herre! du ler ad dem, du spotter alle Hedrlingerne.
10. Imod hans Styrke vil jeg vogte paa dig, thi Gud er min Befæstning.