11. Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
12. Ondskab hersker inden i den og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
13. Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig; ellers maatte jeg lære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
14. men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min, Ven og min Kynding.
15. Vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
16. Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.
17. Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.