1. Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning, af David.
2. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
3. Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
4. over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
5. Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dadens Rædsler ere faldne paa mig.
6. Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
7. Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
8. Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.
9. Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
10. Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
11. Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
12. Ondskab hersker inden i den og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
13. Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig; ellers maatte jeg lære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
14. men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min, Ven og min Kynding.
15. Vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
16. Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste.