Salme 50:11-20 Danske Bibel 1871 (DA1871)

11. Jeg kender alle Fuglene paa Bjergene, og hvad der vrimler paa Marken, er hos mig.

12. Dersom jeg hungrede, vilde jeg ikke sige dig det; thi Jorderige hører mig til og dets Fylde.

13. Skulde jeg vel æde Oksers Kød eller drikke Bukkes Blod?

14. Offer Gud Taksigelse og betal den Højeste dine Løfter!

15. Og kald paa mig paa Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.

16. Men til den ugudelige siger Gud: Hvad kommer det dig ved at tale om mine Skikke og at tage min Pagt i din Mund,

17. da du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag dig?

18. Dersom du ser en Tyv, da er du Ven med ham, og med Horkarle er din Del.

19. Du skikker din Mund til ondt, og med din Tunge digter du Svig.

20. Du sidder og taler imod din Broder, du sætter Klik paa din Moders Søn.

Salme 50