1. Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.
2. Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.
3. Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;
4. om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. Sela.
5. Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen den Højestes Boliger.
6. Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.
7. Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
8. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. Sela.