1. Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
2. thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
3. Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
4. og forlyst dig i Herren, saa skal han blive dig dit Hjertes Begæring.
5. Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
6. Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
7. Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som Øver Underfundighed.
8. Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
9. Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
10. Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt pari hans Sted, da er han borte.
11. Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
12. Den ubudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.