1. Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2. Herre! jeg tror paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig; udfri mig ved din Retfærdighed.
3. Bøj dit Øre til mig, red mig hastelig; vær mig en fast Klippe, en sikker Borg til at frelse mig.
4. Thi du er min Klippe og min Befæstning, og for dit Navns Skyld vil du lede mig og føre mig.
5. Du vil udføre mig af Garnet, som de have skjult for mig; thi du er min Styrke.
6. I din Haand befaler jeg min Aand; du forløste mig, Herre, du sande Gud!
7. Jeg hader dem, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder; men paa Herren forlader jeg mig.
8. Jeg vil fryde mig og være glad ved din i gæster Miskundhed; thi du har set min Elendighed, du har kendt min Sjæle.
9. Du overantvordede mig ikke i Fjendens Haand; du lod mine Fødder staa paa et vidt Rum.
10. Herre! vær mig naadig, thi jeg er angest; hentæret af Sorg er mit Øje, min Sjæl og min Krop.
11. Thi mit Liv er svundet hen i Bedrøvelse og mine Aar i Suk; min Kraft er brudt for min Misgernings Skyld, og mine Ben ere hentørrede.
12. Ved alle mine Fjender er jeg bleven til Spot, og det i rigt Maal for mine Naboer og til Forskrækkelse for mine Kyndinge; de, som saa mig udenfor, flyede fra mig.
13. Jeg blev glemt, ude af Sinde som en død, jeg var, som et Kar, der gaar tabt.