2. Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3. Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4. Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5. Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6. Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7. Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8. Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet
9. Vælt det paa Herren, befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham"!
10. Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11. Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12. Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13. Mange Øksne have omgivet mig Basans Tyre have omringet mig.
14. De oplode deres Gab imod mig men Løve, der river og brøler.
15. Jeg er udøst som Vand, og alle ine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16. Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.