Salme 18:6-20 Danske Bibel 1871 (DA1871)

6. Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig.

7. Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.

8. Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.

9. Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.

10. Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

11. Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.

12. Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.

13. Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.

14. Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.

15. Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og for færdede dem.

16. Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.

17. Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.

18. Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.

19. De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.

20. Og han førte mig ud i det fri han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.

Salme 18