1. Til Sangmesteren; af David, Herrens fjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2. Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3. Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4. Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5. Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig.
6. Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig.
7. Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8. Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.