Salme 15:1-5 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. En Psalme af David. Herre, hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal bo paa dit hellige Bjerg?

2. Den, som vandrer i Oprigtighed og gør Retfærdighed og taler Sandhed i sit Hjerte;

3. som ikke bagtaler med sin Tunge, ikke gør sin Næst ondt og ikke driver Spot med sin nærmeste;

4. hvis Øjne den ugudelige er foragtet, men som ærer dem som frygte Herren; den, som har svoret sig til Skade og ikke vil forandre det;

5. den, som ikke sætter sine Penge ud imod Aager og ikke tager Gave imod en uskyldig; hvo disse Ting gør, skal ikke rokkes evindelig.

Salme 15