76. Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77. Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78. Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79. Lad, dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80. Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81. Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82. Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83. Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84. Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85. De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86. Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87. De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88. Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.