68. Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69. De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70. Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71. Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72. Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73. Dine Hænder have skabt mig og beredt mig giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74. De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75. Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76. Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77. Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78. Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79. Lad, dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80. Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81. Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82. Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83. Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.