Salme 119:145-160 Danske Bibel 1871 (DA1871)

145. Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.

146. Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.

147. Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.

148. Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.

149. Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;

150. De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.

151. Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.

152. Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.

153. Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.

154. Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.

155. FreIser er jeg fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.

156. Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!

157. Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.

158. Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.

159. Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.

160. Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.

Salme 119