133. Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134. Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135. Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136. Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137. Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138. Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139. Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140. Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141. Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142. Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143. Angest og min Lyst.
144. Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145. Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146. Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147. Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.