122. Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123. Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124. Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125. Jeg er din Tjener; undervis mig, at Jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126. Det er rid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127. Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128. Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129. Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130. Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131. Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132. Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133. Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134. Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135. Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136. Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137. Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138. Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.