113. De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114. Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115. Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116. Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117. Styrk mig, at jeg maa blive frelst og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118. Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119. Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120. Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121. Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122. Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123. Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124. Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125. Jeg er din Tjener; undervis mig, at Jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126. Det er rid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127. Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128. Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129. Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130. Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131. Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132. Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.