Salme 116:4-10 Danske Bibel 1871 (DA1871)

4. Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!

5. Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

6. Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

7. Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.

8. Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.

9. Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.

10. Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.

Salme 116