Salme 116:1-10 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.

2. Thi han har bøjet sit øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

3. Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse.

4. Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!

5. Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

6. Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.

7. Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.

8. Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.

9. Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.

10. Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.

Salme 116