25. Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger.
26. De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsa ede under Ulykken.
27. De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var
28. Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
29. Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig.
30. Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.
31. Lad dem takke Herren for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.