32. De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33. Thi de vare genstridige imod hans Aand, og halalte ubetænksomt med sine Læber.
34. De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren Havde sagt det til
35. Men de blandede sig med hedningerne og lærte deres Gerninger.
36. Og de tjente deres afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37. Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38. Og de udøste uskyldig Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39. Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40. Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41. Og Han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42. Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43. Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44. Dog saa han til dem, da do vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45. Og Han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, at det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46. Og han lod den fande Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47. Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn; rose os af din Pris!