7. De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.
8. Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
9. Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.
10. Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.
11. De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.
12. Øver dem bo Himmelens Fugle ud fra Grenene lade de deres Røst høre.
13. Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.
14. Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.
15. Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.
16. Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Gedre, som han har plantet;
17. der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.
18. De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.
19. Han gjorde Maanen til at bestemme tiderne, Solen ved sin Nedgang.
20. Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem.