17. Men ere nogle af Grenene afbrudte, og er du, en vild Oliekvist, indpodet iblandt dem og bleven meddeelagtig i Olietræets Rod og Fedme,
18. da roes dig ikke mod Grenene; men dersom du roser dig, da bærer jo du ikke Roden, men Roden dig.
19. Du vil sige: Grenene ere afbrudte, paa det jeg skulde blive indpodet.
20. Vel! de ere afbrudte ved Vantro, men du staaer ved Troen; vær ikke overmodig, men frygt!
21. Thi sparede Gud ikke de naturlige Grene, skal han maaskee ei heller spare dig.
22. See derfor Guds Godhed og Strenghed; Strengheden mod dem, som ere faldne, men Godheden mod dig, om du bliver ved i Godheden; ellers skal ogsaa du afhugges.