10. Naar Jernet bliver sløvt, og man ikke skærper Æggen, da maa man siden anstrenge Kræfterne; men Visdom er nyttig til at gøre en Ting rettelig.
11. Dorsom Slangen bider, gavner Besværgelse intet, og Tungens Ærermand har ingen Fordel:
12. Ordene af den vises Mund ere yndige; men Daarens Læber opsluge ham selv.
13. Hans Munds Ord Begyndelse er Daarskab; og det sidste af hans Mund er fordærvet Galskab.
14. Og en Daare gør mange Ord; Mennesket kan ikke vide, hvad der skal ske; og hvo kan forkynde ham, hvad der skal ske efter ham.
15. Daarens Arbejde gør ham træt, efterdi han ikke kender Vej til By.
16. Ve dig, du Land! hvis Konge er et Barn, og hvis Fyrster æde om Morgenen.
17. Lykkeligt er du, Land! hvis Konge er født af de ypperste, og hvis Fyrster æde i rette Tid til Styrke og ikke til Drukkenskab.
18. Ved Ladhed synke Bjælkerne, og ved Hændernes Slaphed drypper det ned i Huset.
19. Man gør Maaltid for at le, og Vinen glæder! de levende, og Penge gøre alting ud.
20. Band ikke Kongen, end ikke i din Tanke, og band ikke en rig i dit inderste Sengekammer; thi en Fugl under Himmelen kan føre Røsten frem, og den bevingede bringer Ordet ud.