1. Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst:
2. Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3. ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene røber den.
4. Til eder, I Mænd, vi jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5. I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6. Hører, thi jeg vil tale frygtelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7. Thi min Gane taler Sandhed, og Sandelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8. Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9. De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.