21. Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22. Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23. indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24. Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25. Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26. thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.
27. Hendes Hus ere Veje til Dødsriget; de gaa ned til Dødens Kamre.