15. derfor er jeg gaaet ud at møde dig, at søge dit Ansigt, og jeg har fundet dig.
16. Jeg har redet mit Leje med Tæpper, med stribet Tøj af Garn fra Ægypten;
17. jeg har overstænket min Senb med Myrra. Aloe og Kanel;
18. kom, lader os beruse os i Kærlighed indtil Morgenen, lader os forlyste os i Elskov;
19. thi Manden er ikke hjemme, han er faren lang Vej bort;
20. han tog Pengeknuden med sig, han kommer hjem til Fuldmaanedagen.
21. Hun bøjede ham med sin megen Overtalelse, tilskyndte ham med sine smigrende Læber.
22. Hvo der hastelig gaar efter hende, kommer som Oksen til Slagterbænken og som i Fodlænken, der er til Daarens Tugtelse,
23. indtil en Pil sønderskærer hans Lever; ligesom Fuglen skynder sig til Snaren og ved ikke, at det gælder dens Liv.
24. Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Ord!
25. Lad dit Hjerte ikke vige af til hendes Veje, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
26. thi mange ere de gennemborede, som hun har fældet, og mangfoldige alle de, hun har ihjelslaget.