1. Min Søn! bevar mine Ord, og gem mine Bud hos dig.
2. Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten.
3. Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4. Sig til Visdommen: Du er min Søster, og Forstanden kalde du din Kynding;
5. for at den maa bevare dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte.
6. Thi jeg saa ud af mit Hus's Vindu, igennem mit Gitter;
7. og jeg saa iblandt de uerfarne, jeg blev var iblandt Sønnerne et ungt Menneske som fattedes Forstand,
8. sog han gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne og skred frem ad Vejen til hendes Hus,
9. i Tusmørket om Aftenen efter Dagen midt i Natten og Mørket.
10. Og se, en Kvinde mødte ham i Horestykke og underfundig i Hjertet,
11. støjende og ustyrlig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Hus.
12. Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne og lurer ved alle Hjørner.