20. Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov.
21. Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals!
22. Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig.
23. Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;
24. at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.
25. Begær ikke hendes Dejlighed i dit Hjerte, og lad hende ikke indtage dig med sine Øjenlaage!
26. Thi for en Skøges Skyld gælder det kun om et Stykke Brød, men en anden Mands Hustru fanger den dyrebare Sjæl.
27. Mon nogen kan tage Ild i sin Barm, uden at hans Klæder brændes op
28. Eller man nogen kan gaa paa Gløder, uden at hans Fødder brændes?