10. Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
11. En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
12. Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
13. Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
14. Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
15. Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
16. En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærrdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
17. Et Menneske, betynget med ell Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
18. Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrel paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
19. Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som; løber efter Løsgængere,
20. skal mættes som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
21. Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
22. En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.