2. Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
3. Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
4. Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
5. Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
6. Saar af en Elsker ere velmente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
7. En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
8. Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
9. Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
10. Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; hedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
11. Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
12. Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
13. Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.